Dansehold i Herlev Folkedanserforening

Vores danselokaler ligger på Herlev Byskole, afdeling Elv. Der er adgang fra den vestligste skolegård, hvorfra du går gennem gitterlågen og til venstre ind ad døren. Se på billedet ovenfor, hvordan du finder os - klik på billedet, hvis du vil se det i større format. Billedet bringes med tilladelse fra Eniro.

Herlev Folkedanserforening har to børnehold, et voksenhold og et baldansehold.

På vores børnehold er undervisningen tilrettelagt til børn fra fire år, der gerne må danse med en medbragt voksen. Det er barnet, der bliver medlem af foreningen,

På vores voksenhold danser vi hovedsageligt danske folkedanse, som almuen dansede dem i forskellige egne af landet.

En del snurren-rundt og hop må forventes, hvis man vil være med til det hele.

På vores baldansehold danser vi borgerskabets danse. Det foregår mere stilfuldt og med færre hop.

Om I kommer som par, eller du kommer alene, gør ikke så meget. Vi skal nok få alle på gulvet i løbet af en danseaften. Da vi blandt andet har flere skiftedanse, vil der også blive skiftet partner undervejs.

Støttemedlem kan du blive, hvis du gerne vil være medlem af foreningen, men ikke kan eller vil deltage i danseundervisningen.

Se priser for alle hold og støttemedlemmer her.

Alle holdene deltager i foreningens julefest, forårsfest, forårsopvisning og andre arrangementer. Støttemedlemmer er velkomne til alle arrangementer samt generalforsamlingen.

Kontakt os gerne for nærmere oplysninger








 
Ris, ros, kommentarer eller ideer til hjemmesiden? Kontakt webmoster på webmaster@herlevfolkedans.dk